KNIT TOGETHER AFTEN hos Drejerinden - vælg en dato
KNITTOGETHER
Vi strikker sammen omkring bordet i Drejerinden & Værkstedsfejerens butik.
En aften hvor alle strikkeglæden får lov til at fylde lokalet og snakken om garnkvaliterer, strikketeknikker og farvesætning får plads på inspirerende vis.
Ligegyldigt hvilket strikke niveau du er på, er du velkommen. Strikkere inspirerer hinanden og du vil komme hjem med fornyet interesse for strik og alle dets muligheder.
Drejerinden (Lone) har en baggrund som håndarbejdslærer og tekstildesigner, så hun har en særlig interesse for materialer, farver og strikketeknikker. Er du helt ny strikkeinteresseret og endnu ikke ejer en strikkepind? Så kan du låne et par strikkepinde og en garnrest til at komme i gang på. Alle kan være med.
Så kom og vær med til at fylde butikken med strikkeglæde.
Udover Knittogether aftener, så har vi også inviteret dygtige og inspirerende strikkere og designere til at komme og holde foredrag, workshops. Strik er i fokus. Se på webshoppen under kurser, workshops og foredrag
TID: valgte dato kl.18.30-21.30
STED: Drejerinden & Værkstedsfejeren´s værksted. Ejlbyvej 53, 5471 Søndersø.
PRIS: Deltagerpris 50,- Prisen er inkl. kaffe, the og en lille servering.
begrænset antal pladser, Billetter kan ikke refunderes. Bliver du forhindret i at møde op. så giv en anden strikkeveninde din billet. Aflyser Drejerinden, tilbagebetales det fulde beløb.