Drejerinden (Lone) er vokset op med en ret enkel filosofi: Nøjsomhed er en dyd. Smid ikke ud, hvis det kan bruges igen – og gerne på en ny måde og gerne lidt pænere denne gang. I dag kalder vi det upcycling. Dengang hed det bare sund fornuft. Senere, på Designskolen Kolding, blev upcyclingtilgangen pudset af. Mest af interesse, men også hjulpet godt på vej af en SU der slap op efter to år, da hun allerede havde taget en læreruddannelse.
I værkstedet leder Drejerinden efter “guld”. Hvor andre måske mest ser en bunke gammel ragelse,- for eksempel benene fra gamle stole eller fraskær fra møbelproduktion -, ser hun muligheder og ikke affald. Men det handler ikke kun om træ. Det handler også om mennesker. Derfor er værkstedet også et sted med plads til forskellighed. Her er der rum til både praktikanter, fleksjobbere og skæve veje ind i arbejdslivet – og det er præcis, som det skal være. "Upcycling af mennesker og materialer" er valgsproget.
Chef 1: Svend Stidsen

I en alder af 82 år er han blevet selvstændig erhvervsdrivende med det klare formål at hjælpe hans datter Drejerinden med at beholde sit arbejde efter sin skilsmisse.
Svend har i rigtig mange år været værkstedsfejer og trofast hjælper i værkstedet. Han har været salgsmedarbejder på markeder og hjulpet godt til i økonomiafdeling osv. Derfor giver det god mening at han kan kalde sig chef 1.
Chef 2: Anne Marie Stidsen
Drejerindens søster trådte også til som chef, da muligheden bød sig. Hun har i årevis været Drejerindens faste makker på markedsføring og samtidig en vigtig del af holdet omkring både udvikling, trivsel og arbejdsglæde.
"Lim-manager": Tony Hansen
Tony er en trofast medarbejder i værkstedet. Tony var kollega med Lone hos Per Froholdt, og sammen var de produktionsmakkere på havnen i Bogense.
Han skærer træet ud, limer det sammen og gør emnerne klar, så Drejerinden kan komme til drejebænken og findreje. Efterfølgende tager han sig af efterbehandlingen, så vi ved, at kvaliteten holder hver gang. Tony er en uundværlig del af produktionen.